Foredrag

Jeg holder virksomhedsrelaterede foredrag.

På baggrund af virksomhedens afdækkede behov udarbejder og afholder jeg psykologfaglige oplæg både i private og offentlige virksomheder.

Kurser

Jeg afholder kurser i større danske virksomheder både i Danmark og internationalt.

Ledelse og medarbejderindsats kræver stor ansvarlighed såvel personligt som relationelt.

Jeg underviser i virksomhedsrelateret kompetenceudvikling: Kommunikation, konflikthåndtering, coaching, gruppepsykologi, forandringsprocesser mv.

Ledelsesudvikling

Ledelsesudvikling afhænger i høj grad af den enkelte virksomheds kultur og strategitænkning.


Overordnet skal en leder udmærke sig ved at repræsentere virksomhedens grundidéer og herunder indfri økonomiske, strategiske og organisatoriske mål. En leder forventes tillige at udvise medarbejder ansvarlighed, fleksibilitet og ansvar for egen udvikling. Foruden at afspejle virksomheden skal lederen inspirere til intern innovation ved at anvende sin specifikke viden og referenceramme.

Det er min erfaring at ledelse afhænger dels af virksomhedens perspektiv dels af lederens kompetencer og derfor altid udmærker sig ved en kompleksitet, der ikke kan generaliseres.

Jeg tilbyder derfor ledelsesudvikling funderet i den konkrete virksomhed med forståelsen af at ledelsesudviklingen skal kunne integreres konkret i forhold til virksomhedens værdigrundlag og strategi, medarbejderfokus samt lederens personlige potentiale. På baggrund af virksomhedens afdækkede ledelsesstrategi udfordrer jeg lederen til processuelt at kunne håndtere sin personlige evne til at indfri virksomhedens og egne mål. For mig er det væsentligt, at lederen i kraft af den individuelt tilpassede læring formår at gå fra viden til handling; således at effekten viser sig konkret målbar personligt og i virksomheden.

Jeg tilbyder ledelsesudvikling individuelt og i teams. Ledelsesudviklingen tager sit afsæt i ovennævnte kompleksitet og jeg inddrager teorier om strategisk ledelse, forretningsorienteret ledelse, personaleledelse og faglig ledelse afhængigt af virksomhedens aktuelle behov. 

Jeg arbejder med ledelsesudvikling i både private og offentlige virksomheder. 


Medarbejderudvikling

Medarbejderen er virksomhedens udførerende led og således grundlaget for succes. Det som generelt kendetegner den værdifulde medarbejder er viljen og evnen til indlæring samt en ansvarsfuld omsætning af viden til praksis.

Endvidere er det væsentligt at medarbejderen formår at agere i forhold til nye udfordringer. Både i private virksomheder og i den offentlige sektor er omstillingsparathed en forudsætning for at skabe succes. Globaliseringen kræver vilje og evne til at kunne afspejle og tilpasse sig nye strukturer og tendenser.

Medarbejderudvikling er som ledelse afhængigt af den enkelte virksomheds strategi og medarbejderens personlige potentiale.

Jeg tilbyder medarbejderudvikling individuelt og i teams. Medarbejderudviklingen fokuserer på at opgradere medarbejderen til at udvikle de nødvendige kompetencer og siden effektuere sin indlæring i konkrete handlinger og mål i samarbejdet med kollegaer og ledelse.